Sammenslutningen af Danske Småøer
topbanner1.jpg

Sammenslutningen af Danske Småøer

 – fakta og historie, kort fortalt

 Sammenslutningen af Danske Småøer (SaDS) holdt stiftende generalforsamling i 1974 på Strynø. SaDS er stiftet og styret af øboere og er 27 danske småøers interesseorganisation. Målet er at bevare og udvikle de små helårssamfund på øerne. Den øverste myndighed i vores organisation er generalforsamlingen, som består af en valgt øbo fra hver af de 27 øers beboerforeninger. De mindste øer i SaDS er Hjortø og Birkholm syd for Fyn med henholdsvis 8 og 10 beboere, mens den største ø er Orø i Holbæk Fjord med 867 beboere (år 2011).  

 

Fælles for øerne er, at de ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner, og at de er at betragte som helårssamfund med op til 1.200 beboere.

 

Anledningen til at organisationen i sin tid stiftedes var bl.a. en kommunalreform, hvor de sidste sogne blev nedlagt og øerne mistede deres ”selvstændighed”. Man ønskede at etablere et øernes talerør. Men 70´erne var også et årti med oliekrise og med et dygtigt sømandsforbund, der var medvirkende til, at det blev umuligt at drive færgeruterne til øerne på rentabel vis. Uden færger, ingen ø-samfund, og offentlig støtte til driften af færgerne blev en tvingende nødvendighed. Affolkningen af øerne begyndte at tage fart i 1960´erne og i midten af 70´erne forudså en gruppe embedsmænd i en rapport (af øboere døbt "det sorte notat"), at ø-samfund på under 500 beboere indenfor en overskuelig fremtid ville blive affolket. Så det var disse udfordringer man fra øerne ønskede at stille op imod.  

     FEM FRGE_2

Har det nyttet noget? Ja, generelt har vi mødt politisk velvilje og nogen gange bliver den også udmøntet i praksis. - Og øboerne er her endnu!

SaDS er høringsberettiget i en lang række sammenhænge, har sæde i div. embedsmandsudvalg, og som noget helt unikt, så har de små øer et eget underudvalg i Folketinget "Udvalget for Småøer", hvor SaDS mødes 2-3 gange om året med repræsentanter fra Folketingets partier.
De små øer og de kommuner, som de er en del af, nyder godt af en række målrettede støtteordninger: Støtte til færgedrift, støtte til investering i færger, ø-støtte til kultur- og erhvervsprojekter, og ø-støtte til landmænd. Og SaDS modtager årligt et tilskud på ca. 1 mio. kr. til drift af sekretariat og til organisationsaktiviteter via ø-støtteloven.
Men derudover kan de små øsamfund naturligvis også søge tilskud fra såvel nationale som EU-ordninger, der støtter udvikling i landdistrikterne.

Om befolkningsudvikling

De små øer er ikke blevet affolket. Og man kan sige, at den samlede ø-befolkning de sidste 10-15 år ser ud til at være stabiliseret. Men det dækker over store forskelle øerne imellem. Mange af øerne har stadig et vigende befolkningstal, nogle øer er i beskeden vækst og ganske få har oplevet et befolknings-boom.
De øer der har sværest ved at fastholde en helårsbefolkning er, ikke overraskende, øer med kombination af lang sejltid, fravær af skole og ringe adgang til basal offentlig service. Derfor har det også høj prioritet i SaDS, at de små ø-skoler bevares, og at der etableres sygdoms- og sundhedsberedskab på et passende niveau, så utrygheden ikke tvinger folk fra øerne.
Og det har betydning! For der er en lang række eksempler på, at øer med lang sejltid, men med skoler og sundhedsprofessionelle, har et stabilt befolkningstal.
Du kan se en tabel over befolkningsudviklingen på de enkelte øer her: befolkning 1901-2011

Om befolkningssammensætningen

For alle de små øer gælder det, at gruppen af 18-34 årige er meget svagt repræsenteret i befolkningen. Ikke overraskende, da det jo for denne aldersgruppe gælder om at uddanne sig og opleve verden. Men ellers er øerne forskellige. På nogle øer udgør aldersgruppen 50+ mere end 70 % af befolkningen, mens andre øer synes attraktive for familier med småbørn og hvor børnenes andel i befolkningen her ligger over landsgennemsnittet.
Du kan se figurer over befolkningssammensætningen (år 2006) her: (PDF)

Om fremtiden

Den er svær at spå om, men i SaDS mener vi, at de små ø-samfund har et potentiale som en attraktiv base for et godt familie-, arbejds- og fritidsliv. Hele året! Og der er folk, der søger en aktiv tilværelse på øerne, ikke mange i antal, men mange nok til at befolkningstallet kan stabiliseres. Men det kræver, at offentlig service på et vist niveau opretholdes, og at færgebetjeningen ikke forringes. Og det kræver ikke mindst at bopælspligten respekteres. Og den bliver alt for lemfældigt håndhævet i dag mange steder. Og det kan være en trussel mod helårssamfundene.
Vi anerkender, at fritidshusejere er et vigtigt bidrag til øernes trivsel og økonomi. Uden dem ville nogle huse måske blot forfalde, og uden turisme, så ville der være færre købmænd på øerne og færre jobs i servicefagene.
Men paradokset er, at nogle øer oplever et vigende befolkningstal, samtidig med at det er umuligt for interesserede tilflyttere at finde huse til salg til en rimelig pris. Hvorfor? Fordi husene får status som fritidshuse.
Det at eje et hus på en ø skal ikke være liebhaveri, og vi mener, at hvis en bolig skal have dispensation for bopælspligten, så skal den lokale beboerforening tages med på råd!

Vil du vide mere?

Vi udgiver også et medlemsblad, ”Ø-posten”, som distribueres til beboere på øerne og til støttemedlemmer. Støttemedlemskab på 150 kr. kan tegnes ved henvendelse til sekretariatet. Men bladet kan også læses her på hjemmesiden. I bladet er det muligt at få et indtryk af, hvad der rører sig i vores organisation og på øerne.
Men ellers håber vi også, at vores hjemmeside kan hjælpe dig videre til det du søger.
Hvis ikke, så er du velkommen til at kontakte os:

Sekretariatet

Strynø Brovej 12, Strynø
5900 Rudkøbing
tlf. 62 51 39 93, fax 62 51 39 96
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.